Vores mål er at udbrede kendskabet til spændende hvidvine
I løbet af de sidste 20 til 30 år har mange danskere lært at sætte pris på et godt glas rødvin. Alt for mange går imidlertid glip af de oplevelser, der ligger i god hvidvin.
Vi vil forsøge at nå vores mål igennem en tostrenget strategi.
- At Importere og sælge hvidvine fra spændende producenter til gunstige priser.
- Afholde vinsmagninger, hvor man både kan prøve et bredt udvalg eller et mere specifikt emne (f.eks. druesort eller område).
Vi importerer selv det meste af det vin, som vi sælger. Men for at få et bredere sortiment sælger vi også vine fra andre dygtige importører som vi har samarbejde med.
Hvorfor give hvidvin en chance ?
Nogle gode grunde til at vælge hvidvin:
- Stor variation, lige fra barberbladsskarpe tørre vine til honningsøde vine.
- Dette betyder, at man kan finde en hvidvin til et hvert formål (jeg foretrækker dog også selv en rødvin til grillbøffen)
- Det er faktisk muligt at finde spændende hvidvine til ca. 100 kr.
- Lavere garvesyre- og alkoholindhold betyder, at færre får hovedpine efter indtagelse
Hvem er vi ?
Virksomheden er startet op af Lasse Lybek Jensen, der har haft en passion for god vin siden han var 17 år.
Hvis du gerne vil i kontakt, kan du lægge en besked på 71 78 57 30 eller via vores kontaktformular.